Overraskende introduktion
eleverne holder vejret
Not nice to know
Klik for at se hvorfor
Forskere mener at ca. halvdelen af verdens voksne — 3–4 milliarder mennesker — enten aldrig har hørt om klimaforandringer eller ikke ved at opvarmningen er menneskeskabt.
Klik for at se hvorfor
En dansker udleder et sted mellem 50 og 150 gange mere CO₂ end de mennesker.
Klik for at se hvorfor
Hvert år drives 25–35 millioner mennesker på flugt af klimarelaterede katastrofer — langt de fleste inden for deres eget lands grænser, og i lande med minimalt ansvar for udledningerne.
Lee, T.M. et al. (2015). “Predictors of public climate change awareness and risk perception around the world.” Nature Climate Change, 5, 1014–1020. • Leiserowitz, A. et al. (2023). International Public Opinion on Climate Change: 2023. Yale Program on Climate Change Communication. • CONCITO (2023). Danmarks globale forbrugsudledninger — 13 ton CO₂e per dansker. • Worldometer / EDGAR (2023). CO₂ Emissions per Capita. • UNHCR (2025). No Escape II: The Way Forward. • IDMC (2024). Global Report on Internal Displacement 2024 — 25–35 mio. årlige vejrrelaterede fordrivelser.
Psykologen Per Espen Stoknes har forsket i hvorfor vi ikke handler på klimakrisen, selvom vi kender fakta. Han har fundet 5 psykologiske barrierer som står i vejen.
"The biggest obstacle to dealing with climate disruptions lies between your ears." Per Espen Stoknes
NASA's GISTEMP-data viser tydeligt hvordan temperaturen stiger årti for årti.
Den globale middeltemperatur har været relativt stabil i over 1000 år — indtil nu.
Den nuværende opvarmning sker med en hastighed der aldrig er set før i Jordens historie. Uanset om vi følger et højt, middel eller lavt scenarie, stiger temperaturen dramatisk.
Klimaforandringer viser sig gennem ekstreme vejrfænomener:
Når normalfordelingen forskydes, bliver ekstremt vejr meget mere sandsynligt — det "farlige" areal under kurven vokser dramatisk.
Klimasystemet er et komplekst netværk af feedback-mekanismer.
Ændringer i én del af systemet (f.eks. is-dække, skydække, havtemperatur) påvirker alle andre dele gennem kæder af årsag og virkning.
Disse feedbackloops kan forstærke opvarmningen langt ud over hvad den direkte CO₂-effekt alene ville give.
Klimasystemet har tærskelværdier (tipping points) — punkter hvor forandringerne bliver uigenkaldelige.
Tre kritiske eksempler:
For at holde den globale opvarmning under kontrol, skal vi ikke bare reducere udledningerne — vi skal faktisk nå negative udledninger.
Forskellige scenarier (RCP 2.6 til RCP 8.5) viser vidt forskellige fremtider afhængigt af vores handlinger.
Danmarks klimamål: 50-54% reduktion i 2025, 70% i 2030, 82% i 2035* og klimaneutralitet i 2045.
* 2035-målet er fastsat af regeringen til 82%, men uden bred politisk aftale — forhandles fortsat.
CO₂-udledningerne er ekstremt ulige fordelt i verden.
De rigeste 10% af verdens befolkning er ansvarlige for en uforholdsmæssigt stor andel af de globale udledninger.
Kortet viser CO₂-udledning per capita — jo rødere, jo højere udledning. Lande er skaleret efter deres samlede udledning.
Danmark har reduceret sine udledninger siden 1990, men der er stadig lang vej.
En gennemsnitlig dansker udleder 13 ton CO₂e om året. IPCC's 1,5-grads scenarie kræver max 3 ton pr. person.
Sådan fordeler dine udledninger sig:
Oksekød udgør alene 55% af fødevareudledningen!
Ifølge The Stern Review (Nicholas Stern, Cambridge) er det altså langt billigere at investere i klimahandling nu end at betale for skaderne senere.
Den gode nyhed er, at der allerede eksisterer mange af de løsninger vi har brug for.
Elbiler, vedvarende energi, energieffektivitet og nye teknologier kan bringe os langt — men de kræver politisk vilje, investering og handling.
Selvom vi har løsningerne, går omstillingen langsomt. Vindenergi er f.eks. den billigste energikilde, men:
Men der er også positive eksempler — energiparker der skaber lokal opbakning.
Vi har brug for et bredt spektrum af løsninger:
Carbon Capture (CCS) — Fang CO₂ direkte fra luften og lagr den under jorden.
Power to X (P2X) — Overskydende el konverteres til brint, som bruges til metanisering.
Plus: Solenergi, vindmøller, bæredygtige byggematerialer, nye fødevarer, thorium-reaktorer og meget mere.
Der er ingen lette løsninger — men der er mange lovende veje.
Klimahandling behøver ikke at være et tab. Det er muligt at skabe løsninger der er en gevinst for alle:
Nature Energy er et eksempel: organisk affald omdannes til biogas, gødning og grøn energi i en cirkulær proces.
Klimaudfordringen kan virke overvældende, men du kan gøre en forskel.
Gennem dine valg som forbruger, din stemme som borger, og din viden som studerende kan du bidrage til forandring.
Tænk cirkulært. Tænk bæredygtigt. Tænk kreativt.
Fremtiden starter med dig — i dit fællesskab.
Mærkede du barriererne mens vi gennemgik de 15 punkter?
Her er hvad forskningen siger virker.
"New research shows how we can flip these five defenses over into key success criteria for a more brain-friendly climate communication." Per Espen Stoknes
15 pointer om klimaet - og dig · Silkeborg Gymnasium