15 pointer om klimaet - og digfra dommedagtil vejrdag

Philip Kruse Jakobsen
Klimakatastrofe
Klimakatastrofe
Klimakatastrofe
Klimakatastrofe
Klimakatastrofe
Klimakatastrofe
Klimakatastrofe
Scroll ned

Overraskende introduktion
eleverne holder vejret

Not nice to know

3-4 mia.

Klik for at se hvorfor

Forskere mener at ca. halvdelen af verdens voksne — 3–4 milliarder mennesker — enten aldrig har hørt om klimaforandringer eller ikke ved at opvarmningen er menneskeskabt.

50-150×

Klik for at se hvorfor

En dansker udleder et sted mellem 50 og 150 gange mere CO₂ end de mennesker.

25-35 mio.

Klik for at se hvorfor

Hvert år drives 25–35 millioner mennesker på flugt af klimarelaterede katastrofer — langt de fleste inden for deres eget lands grænser, og i lande med minimalt ansvar for udledningerne.

Kilder

Lee, T.M. et al. (2015). “Predictors of public climate change awareness and risk perception around the world.” Nature Climate Change, 5, 1014–1020. • Leiserowitz, A. et al. (2023). International Public Opinion on Climate Change: 2023. Yale Program on Climate Change Communication. • CONCITO (2023). Danmarks globale forbrugsudledninger — 13 ton CO₂e per dansker. • Worldometer / EDGAR (2023). CO₂ Emissions per Capita. • UNHCR (2025). No Escape II: The Way Forward. • IDMC (2024). Global Report on Internal Displacement 2024 — 25–35 mio. årlige vejrrelaterede fordrivelser.

Hvad holder os tilbage?

Psykologen Per Espen Stoknes har forsket i hvorfor vi ikke handler på klimakrisen, selvom vi kender fakta. Han har fundet 5 psykologiske barrierer som står i vejen.

"The biggest obstacle to dealing with climate disruptions lies between your ears." Per Espen Stoknes
AFSTAND DOMMEDAG DISSONANS FORNÆGTELSE IDENTITET KLIMAFAKTA Per Espen Stoknes — De 5 psykologiske barrierer
Afstand — Det er langt væk. Arktis, 2100, gigatons. Det føles ikke som mit problem.
Dommedag — Det er for skræmmende. Vi bliver følselsesløse af dommedagsbudskaber.
Dissonans — Jeg ved det er forkert, men jeg flyver og kører alligevel. Så finder jeg undskyldninger.
Fornægtelse — Jeg ved det egentlig godt, men jeg lever som om jeg ikke gør.
Identitet — Klimahandling passer ikke til min identitet eller mine værdier.

15 pointer om klimaet - og dig

...om klimasystemet

  1. Vi ved at ændringer er menneskeskabt!
  2. Hastigheden er ikke set før i Jordens historie
  3. Klimaet består af vejrfænomener
  4. Klimaet er følsomt
  5. Klimaet har grænser (tærskelværdier)

...om udledninger

  1. Vi skal mod negative udledninger
  2. Ulighed er en faktor
  3. DK har reduceret og har mange ambitioner men...
  4. Noget kan du simpelt ændre selv
  5. Det er meget billigere at handle nu

...om løsninger

  1. Der er løsninger!
  2. Derfor går det så langsomt
  3. Teknologiske løsninger kræver viden og fantasi
  4. Det er muligt at lave win-win-win
  5. Du er - i fællesskab med andre - en del af løsningen

Klimasystemet

1

Vi ved ændringerne er menneskeskabt

  • Målinger — Temperaturdata fra hele kloden viser en klar opvarmningstrend siden industrialiseringen
  • Klimamodeller — Modeller kan kun forklare opvarmningen når menneskelige faktorer medtages
  • 97% konsensus — Stort set alle klimaforskere er enige om at opvarmningen er menneskeskabt

NASA's GISTEMP-data viser tydeligt hvordan temperaturen stiger årti for årti.

NASA GISTEMP: Global temperaturændring over tid
Klimamodeller med og uden menneskelig påvirkning sammenlignet med observationer
Modeller kan kun forklare opvarmningen når menneskelig påvirkning medtages (rød)
Klik for at åbne i fuld størrelse
2

Hastigheden er ikke set før

Den globale middeltemperatur har været relativt stabil i over 1000 år — indtil nu.

Den nuværende opvarmning sker med en hastighed der aldrig er set før i Jordens historie. Uanset om vi følger et højt, middel eller lavt scenarie, stiger temperaturen dramatisk.

Gå på opdagelse: Grafen starter i 1965, hvor CO₂-problemet først blev anerkendt politisk. Dengang havde man kun få historiske temperaturmålinger at vurdere ud fra — proxy-tidsserien er først kommet til senere som resultat af intensiv klimaforskning. Træk den højre skyder mod højre for at åbne fremtiden og se klimaprognoserne. Klik ⛶ for fuldskærm.
3

Klimaet består af vejrfænomener

Klimaforandringer viser sig gennem ekstreme vejrfænomener:

  • Kraftig nedbør
  • Tørke
  • Hedebølger
  • Orkaner
  • Stormfloder

Når normalfordelingen forskydes, bliver ekstremt vejr meget mere sandsynligt — det "farlige" areal under kurven vokser dramatisk.

Normalfordeling af vejrfænomener
Forskudt normalfordeling
4

Klimaet er følsomt

Klimasystemet er et komplekst netværk af feedback-mekanismer.

Ændringer i én del af systemet (f.eks. is-dække, skydække, havtemperatur) påvirker alle andre dele gennem kæder af årsag og virkning.

Disse feedbackloops kan forstærke opvarmningen langt ud over hvad den direkte CO₂-effekt alene ville give.

Klimatiske årsag-virkning (feedback) forbindelser
Climatic cause-and-effect (feedback) linkages
Se 6 konkrete feedback-loops
6 forstærkende feedback-loops: arktisk is, tørvemoser, permafrost, Amazonas, havet og metanhydrat
6 forstærkende feedback-loops der accelererer opvarmningen
5

Der er grænser! (tipping points)

Klimasystemet har tærskelværdier (tipping points) — punkter hvor forandringerne bliver uigenkaldelige.

Tre kritiske eksempler:

  • Grønland — Indlandsisen smelter og kan nå et punkt uden tilbagevenden
  • Amazonas — Regnskoven kan vende fra CO₂-optager til CO₂-kilde
  • Antarktis — Issmeltning kan hæve havniveauet med over 5 meter
Permafrost optøning - tipping point
Amazonas regnskov - tipping point
Grønlands indlandsis - tipping point med +5m havstigning

Udledninger

6

Vi skal bevæge os mod negative udledninger!

For at holde den globale opvarmning under kontrol, skal vi ikke bare reducere udledningerne — vi skal faktisk nå negative udledninger.

Forskellige scenarier (RCP 2.6 til RCP 8.5) viser vidt forskellige fremtider afhængigt af vores handlinger.

Danmarks klimamål: 50-54% reduktion i 2025, 70% i 2030, 82% i 2035* og klimaneutralitet i 2045.

* 2035-målet er fastsat af regeringen til 82%, men uden bred politisk aftale — forhandles fortsat.

RCP-scenarier: udledningsscenarier fra 1980 til 2100
Udledningsscenarier (RCP 2.6 – 8.5)
IPCC Special Report: Global Warming of 1.5°C
IPCC's 1,5-grads rapport
7

Meget ulighed (10% udleder 90%)

CO₂-udledningerne er ekstremt ulige fordelt i verden.

De rigeste 10% af verdens befolkning er ansvarlige for en uforholdsmæssigt stor andel af de globale udledninger.

Kortet viser CO₂-udledning per capita — jo rødere, jo højere udledning. Lande er skaleret efter deres samlede udledning.

CO2 udledning per capita - verdenskort (kartogram)
CO₂-udledning per capita (2006) — kartogram
8

DK har reduceret og har mange ambitioner men...

Danmark har reduceret sine udledninger siden 1990, men der er stadig lang vej.

Danmarks forbrugsudledninger 1990-2021
Danmarks forbrugsudledninger 1990-2021 (Energistyrelsens opgørelse)
Gymnasiets CO₂-udledning med isbjørn
Gymnasiets CO₂-udledning — næsten 1 ton pr. elev pr. år
9

Noget kan du simpelt ændre selv

En gennemsnitlig dansker udleder 13 ton CO₂e om året. IPCC's 1,5-grads scenarie kræver max 3 ton pr. person.

Sådan fordeler dine udledninger sig:

  • Mad og drikke: 2,5 ton
  • Offentlig: 2,3 ton
  • Ting og sager: 2 ton
  • Øvrig transport: 2 ton
  • Bolig: 1,6 ton
  • Fly: 1 ton
  • El og varme: 1 ton

Oksekød udgør alene 55% af fødevareudledningen!

Sådan udleder du drivhusgasser - cirkeldiagram
Sådan fordeler dine udledninger sig (13 ton CO₂e pr. dansker)
13 ton CO₂e pr. dansker vs. 6 ton verdensgennemsnit vs. 3 ton IPCC 1.5-grads mål
En dansker udleder 13 ton — over dobbelt så meget som verdensgennemsnittet og fire gange IPCC's 1,5-grads mål
10

Det er meget billigere at handle nu

  • Grøn omstilling koster forventet 1% af BNP om året
  • Uden omstilling koster klimaforandringerne 5% af BNP om året (måske helt op til 20%)

Ifølge The Stern Review (Nicholas Stern, Cambridge) er det altså langt billigere at investere i klimahandling nu end at betale for skaderne senere.

The Economics of Climate Change - The Stern Review
The Stern Review: The Economics of Climate Change

Løsninger

11

Vi skal se problemerne løsningerne i øjnene — der er løsninger!

Den gode nyhed er, at der allerede eksisterer mange af de løsninger vi har brug for.

Elbiler, vedvarende energi, energieffektivitet og nye teknologier kan bringe os langt — men de kræver politisk vilje, investering og handling.

Se Løsningsrummet →

12

Derfor går det så langsomt

Selvom vi har løsningerne, går omstillingen langsomt. Vindenergi er f.eks. den billigste energikilde, men:

  • Politisk uenighed om placering af vindmøller
  • Lokal modstand: "Not in my backyard"
  • Bureaukratiske barrierer og langsomme godkendelser
  • Konkurrence med fossile interesser

Men der er også positive eksempler — energiparker der skaber lokal opbakning.

Avisartikler om vindenergi i Danmark
Mediedækning af vindenergiudfordringer og -muligheder
IEA vedvarende energi scenarie 2022 vs 2024 — opjusteret med 73%
Ikke alt går så langsomt som man tror: Udviklingen af vedvarende energi er gået over al forventning på globalt plan — IEA har opjusteret deres forventninger med 73% på to år (kilde: IEA)
13

Teknologiske løsninger kræver viden og fantasi

Vi har brug for et bredt spektrum af løsninger:

Carbon Capture (CCS) — Fang CO₂ direkte fra luften og lagr den under jorden.

Power to X (P2X) — Overskydende el konverteres til brint, som bruges til metanisering.

Plus: Solenergi, vindmøller, bæredygtige byggematerialer, nye fødevarer, thorium-reaktorer og meget mere.

Der er ingen lette løsninger — men der er mange lovende veje.

Havvindmøller - offshore vindenergi
Havvindmøller
Bosco Verticale - vertikal skov i Milano
Bæredygtig arkitektur (Bosco Verticale)
Farvede solceller - næste generation
Næste generation solceller
Carbon Capture and Storage og Power to X
Vejrballon og Copenhagen Atomics thorium-reaktor
“Cool it” og “Copenhagen Atomics” — der er ingen lette løsninger!
14

Det er muligt at lave win-win-win

Klimahandling behøver ikke at være et tab. Det er muligt at skabe løsninger der er en gevinst for alle:

  • Win for klimaet (reducerede udledninger)
  • Win for økonomien (nye jobs og industrier)
  • Win for lokalsamfundet (renere luft, bedre livskvalitet)

Nature Energy er et eksempel: organisk affald omdannes til biogas, gødning og grøn energi i en cirkulær proces.

Win-win-win diagram og Nature Energy biogasanlæg
Nature Energy: Fra organisk affald til biogas, P2X og naturgasnettet
15

Du er - i fællesskab med andre - en del af løsningen

Klimaudfordringen kan virke overvældende, men du kan gøre en forskel.

Gennem dine valg som forbruger, din stemme som borger, og din viden som studerende kan du bidrage til forandring.

Tænk cirkulært. Tænk bæredygtigt. Tænk kreativt.

Fremtiden starter med dig — i dit fællesskab.

Tænk cirkulært - grøn omstilling starter i hovedet
Tænk cirkulært — omstillingen starter i hovedet
Grønne Nabofællesskaber
Grønne Nabofællesskaber
Repair Café Danmark
Repair Café Danmark

Fra barrierer til handling

Mærkede du barriererne mens vi gennemgik de 15 punkter?
Her er hvad forskningen siger virker.

"New research shows how we can flip these five defenses over into key success criteria for a more brain-friendly climate communication." Per Espen Stoknes

Se Per Espen Stoknes' TED Talk

Per Espen Stoknes · TED Talk · "How to transform apocalypse fatigue into action on global warming"

Project Drawdown: Videnskabens vej til klimahandling

Project Drawdown · "The Drawdown Roadmap: Using Science to Guide Climate Action"
Se Project Drawdowns 100 løsninger →

Hvad skal du huske?

Klimasystemet

  1. Vi ved at ændringer er menneskeskabt!
  2. Hastigheden er ikke set før
  3. Klimaet består af vejrfænomener
  4. Klimaet er følsomt
  5. Klimaet har grænser (tipping points)

Udledninger

  1. Vi skal mod negative udledninger
  2. Meget ulighed (10% udleder 90%)
  3. DK har reduceret og har ambitioner men...
  4. Noget kan du simpelt ændre selv
  5. Det er meget billigere at handle nu

Løsninger

  1. Der er løsninger!
  2. Derfor går det så langsomt
  3. Teknologiske løsninger kræver viden og fantasi
  4. Det er muligt at lave win-win-win
  5. Du er - i fællesskab med andre - en del af løsningen

Tak!

15 pointer om klimaet - og dig · Silkeborg Gymnasium