Udvidelse: mål albedo

Udvidelse 1 · Hele gletsjeren

Forskerne målte albedo 0,27 med referencekortet ét sted på den bare is. Regn med, at hele gletsjeren har den albedo: Hvor meget smelter der så på seks døgn — og hvor meget mere er det end det lyse felt?

Udvidelse 2 · Regn på græs og asfalt

Satellitten giver græs en albedo omkring 0,20 og asfalt omkring 0,12.

• Regn med satellittens tal ud, hvor stor en del af sollyset hver flade absorberer.
• Hvorfor kan jeres telefon ikke se forskellen?
• Græs har ét trick mere end albedo, som asfalt ikke har. Hvilket? (Hint: hvad bruger planten vandet til?)
• Hvad betyder det samlet for temperaturen i en by med meget asfalt og lidt græs?

Udvidelse 3 · To grunde til at være uenig med satellitten

Når I klikker på et sted i satellitkortet, får I også plantedække (NDVI). Spredningen og tallene for omgivelserne står under «Detaljer og tal til rapporten». Slå de tre steder fra opgave 2 op igen, og notér albedo, NDVI og om fladen er ensartet eller blandet.

På græsset er fladen ensartet, så uenigheden er ikke en blandet pixel. NDVI-værdien er høj, og det betyder, at fladen kaster meget infrarødt tilbage. Uenigheden er spektral: I måler i hver jeres del af solspektret.

I det blandede hjørne svinger albedoen meget inden for 40 meter. Uenigheden skyldes en blandet pixel.

Reglen: højt plantedække og ensartet flade betyder spektral forskel; blandet flade betyder blandet pixel. Hvilken af de to ramte forskerne på gletsjeren?

Udvidelse 4 · Hvor sikker er jeres måling?

a) Hvad giver mest spredning: at flytte kortet til et nyt sted på samme flade, at markere et andet udsnit i samme foto, eller at tage et nyt foto? Lav et lille forsøg, der skiller de tre ad.

b) Tag tre fotos af samme flade med forskellig lysstyrke (eksponering −1, 0 og +1). Appens albedo bør være den samme, selv om billederne ikke er det — det er hele idéen med referencekortet. Holder det? Hvornår går det galt?

c) Hvor stor skal forskellen til satellitten være, før den er større end jeres egen usikkerhed?

Udvidelse 5 · Hvorfor passer den simple model? (A-niveau)

Modellen i opgave 3 regner kun med det sollys, isen absorberer, og bruger sollys på 266 W/m². Men vejrstationen ved gletsjeren målte i seks døgn i samme periode (3.–8. august 2026), i døgnmiddel:

a) Regn opgave 3b igen med de målte 308 W/m². Hvor meget skulle de to felter være smeltet?

b) Det er mere end de målte 20 og 40 cm. Forskellen er et energitab, som modellen ikke regner med. Hvor mange W/m² er det for hvert felt? (1 cm smeltning på seks døgn svarer til 5,8 W/m².)

c) Smeltende is er 0 °C og udsender 316 W/m² langbølget stråling (Stefan-Boltzmann). Himlen sender 276 W/m² ned mod isen. Den lune luft afleverer omvendt varme til isen — et overslag giver 20–30 W/m². Hvad bliver summen af de to?

d) Passer summen med det, der manglede i b)? For hvilket felt passer det bedst — og hvad kan forklare resten? (Hint: hvor sikker er albedoen for det mørke felt?)

e) De 266 W/m² er altså en effektiv værdi. Hvad er gemt i den? I kan selv hente stationens tal i Grønlandskortet: tryk på vejrstationen og vælg «Vis og plot data».