Målinger og klimamodeller viser entydigt at den nuværende opvarmning skyldes menneskets udledning af drivhusgasser. Videnskaben er ikke i tvivl.
Temperaturen stiger hurtigere end på noget tidspunkt i Jordens kendte historie. Det giver naturen – og os – meget kort tid til at tilpasse sig.
Klima er gennemsnittet af vejret over tid. Når gennemsnittet rykker, bliver ekstremerne – hedebølger, skybrud, tørke – hyppigere og kraftigere. Det er ikke "bare lidt varmere".
Der er feedback-loops i klimasystemet som kan forstærke opvarmningen. Når is smelter, reflekteres mindre sollys, så havet opvarmes yderligere. Tøende permafrost frigiver metan. Systemet kan accelerere sig selv.
Grønlands iskappe, Amazonas-regnskoven, Antarktis – der er systemer der kan "tippe" irreversibelt. Når først de vælter, kan de ikke genoprettes på menneskers tidsskala.
For at nå Paris-aftalens mål skal vi ikke bare reducere udledninger – vi skal fjerne CO₂ fra atmosfæren. Det kræver både massive reduktioner OG teknologi til at suge CO₂ ud af luften.
De rigeste 10% af verdens befolkning udleder ca. 50% af al CO₂. De fattigste rammes hårdest af klimaforandringerne, selvom de har bidraget mindst. Det er et spørgsmål om retfærdighed.
Vi har ambitiøse mål (70% reduktion i 2030, klimaneutral i 2050). Men vores forbrugsudledninger – det vi importerer – tæller ofte ikke med. En dansker udleder ca. 13 ton CO₂ om året, når alt medregnes.
De største klimaaftryk i en danskers liv: Mad (især oksekød står for over halvdelen af fødevarernes CO₂), transport (fly og bil), og forbrug af "ting og sager". Du kan ikke gøre det hele – men du kan gøre noget.
Grøn omstilling koster ca. 1% af BNP om året. Ikke at handle kan koste 5-20% af BNP i skader fra klimaforandringer. Det er en god investering.
Elbiler, solceller, vindmøller, varmepumper – teknologien findes og bliver billigere hvert år. Men løsningerne kræver politisk vilje, investeringer og at vi alle skubber på.
Interessekonflikter, vaner, eksisterende infrastruktur, politik. Vindmøller er billigere end kul – men nogen vil stadig have kul. Forandring møder modstand.
Fra gennemsigtige solceller i vinduer til svampe-emballage der erstatter flamingo. Fra lodret landbrug til carbon capture. Det kræver både naturvidenskab og kreativitet.
Løsninger der er gode for klimaet, økonomien OG mennesker. Biogas fra affald. Grønne jobs. Bedre luftkvalitet. Mere natur. Det behøver ikke være et offer.
Ikke fordi du alene kan redde verden. Men fordi forandring starter i fællesskaber. Fordi du kan påvirke andre. Fordi din generation kommer til at leve med konsekvenserne – og forme løsningerne.
Inspiration fra tidligere år
Disse workshops har været afholdt på klimadannelsesdagen:
Klimarap, klimateater, upcycling, klimakunst, klimadigte, klimaTikTok
Disse workshops kan I ønske jer i jeres brev til lærerne!