Begrebsoversigt
Alle centrale fagbegreber fra forløbet samlet ét sted
Kernebegreber (12)
Disse begreber er centrale for forståelsen af forløbet og bør kunne forklares.
Den fysiske rejse et produkt tager fra råstofudvinding til færdig vare. Beskriver hvor produktionen foregår og hvilke processer varen gennemgår.
Produktionskæden set fra et økonomisk perspektiv. Fokuserer på hvem der skaber værdi og tjener penge i hvert led - og hvordan overskuddet fordeles.
Den virksomhed der har mest magt i værdikæden. Bestemmer standarder, priser og hvem der får lov at deltage. Eksempel: Apple i smartphone-kæden.
De forhold der afgør, hvor produktion placeres: råstoffer, energi, arbejdskraft, infrastruktur, marked og regulering. Forskellige faktorer dominerer i forskellige led.
Råstoffer hvis udvinding kan finansiere væbnede konflikter: Tin, Tantal, Wolfram og Guld. Særligt problematisk i Congo-regionen.
Ressource: Alt råstof der findes (kendt/ukendt, rentabelt/ikke). Reserve: Den del der er kendt OG kan udvindes rentabelt nu. Reserven er dynamisk og ændrer sig med priser og teknologi.
Malm: Bjergart hvorfra metal kan udvindes rentabelt. Lødighed: Metalindholdet i malmen (fx 2% kobber). Højere lødighed = mere værdifuld malm.
Økonomisk system hvor materialer genbruges i lukkede kredsløb. Modsætning til lineær økonomi (udvind -> producér -> forbrug -> smid væk).
Når en aktør forbedrer sin position i værdikæden. Fire typer: proces (mere effektiv), produkt (bedre varer), funktionel (nye opgaver), kæde (ny branche).
Om arbejdsforhold og menneskelige vilkår er acceptable og retfærdige. Inkluderer løn, sikkerhed, arbejdstid og retten til at organisere sig.
Mellemprodukter der købes af andre virksomheder til videre forarbejdning. Ikke færdige forbrugsvarer. Eksempel: en chip der sælges til en telefonfabrik.
Når miljøomkostninger ikke indregnes i produktets pris, men bæres af samfundet eller naturen. Eksempel: CO2-udledning der ikke beskattes.
Udvidede begreber
Disse begreber bruges i forløbet, men er mindre centrale. God at kende, men ikke nødvendigt at kunne forklare i dybden.
Værdikæde hvor brands og detailhandlere styrer kæden gennem design og markedsføring - uden selv at producere. Eksempel: Apple, Nike, H&M.
Værdikæde hvor store producenter selv kontrollerer produktionen og koordinerer underleverandører. Eksempel: Boeing, Intel, Volkswagen.
Småskala minedrift udført af individer eller familier med simple redskaber. Ofte uden sikkerhedsudstyr. Udgør stor del af kobolt-produktion i Congo.
Udvinding af værdifulde metaller fra elektronikaffald i stedet for fra traditionelle miner. En iPhone har højere guld-lødighed end typisk guldmalm.
Sprække i undergrunden fyldt med mineraler afsat fra varmt, mineralrigt vand. Vigtig kilde til guld, sølv og kobber.
Virksomhed der fremstiller produkter for andre firmaer. Eksempel: Foxconn producerer iPhones for Apple, men sælger dem ikke selv.
Tekniske eller kvalitetsmæssige krav som leverandører skal overholde. Defineres typisk af nøgleaktøren og sikrer at komponenter passer sammen.
Produktion der primært kræver store investeringer i maskiner og teknologi. Typisk lokaliseret i højteknologilande. Eksempel: chipfabrikker.
Produktion der primært kræver arbejdskraft frem for maskiner. Typisk lokaliseret i lavtlønslande. Eksempel: samling af smartphones.
Produktion hvor energiomkostningen udgør en stor del af de samlede omkostninger. Lokaliseres typisk nær billig energi. Eksempel: aluminiumsmeltning.
Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr. Verdens hurtigst voksende affaldsstrøm med ca. 50 mio. tons årligt. Indeholder værdifulde metaller.
Den traditionelle økonomiske model: udvind -> producér -> forbrug -> smid væk. Udtømmer ressourcer og skaber affald. Modsætning til cirkulær økonomi.
Regler som leverandører skal overholde for at være med i værdikæden. Kan omfatte arbejdsforhold, miljøkrav og etiske standarder.
Når store produktionsmængder gør det billigere at producere hver enkelt enhed. Årsag til at produktion koncentreres på få, store fabrikker.