1. Opgaven
Lav et videoforedrag (TED-talk stil) på 4-6 minutter hvor du viser, at du kan analysere og vurdere et komplekst globalt emne ved at fokusere på én del af smartphonens værdikæde.
Konkret skal du
-
1
Vælge ét led i værdikæden (fx minen, fabrikken, smelteværket)
-
2
Analysere konsekvenserne for mennesker og/eller miljø
-
3
Foreslå mindst én løsning og vurdere fordele og ulemper
-
4
Tage stilling: Hvem har ansvaret?
Krav til afleveringen
-
a
Mindst 3 fagbegreber
Se begrebsoversigten -
b
Mindst 1 case fra undervisningen
Fx Congo, Foxconn, Island, Fairphone, UPSTRÖM -
c
Tydelig holdning
OK at tvivle — men argumentér for din position
Tekniske krav
- Længde: 4-6 minutter
- Format: MP4, MOV eller YouTube/Vimeo
- Max: 500 MB
- Du skal selv med i videoen (ansigt synligt)
Foretrækker du et andet format? Det vigtigste er, at du kan analysere og vurdere dele af smartphonens værdikæde. Hvis et andet produkt end et videoforedrag bedre kan vise dine kompetencer — fx en podcast, artikel eller plakat med mundtligt forsvar — så gå i dialog med din lærer.
2. Emneforslag
Vælg ét af disse emner — eller foreslå dit eget:
3. Inspiration og gode råd
Case: UPSTRÖM — bæredygtig tech i praksis
Gennem forløbet har I set problemerne i smartphonens værdikæde. Men der er virksomheder, der forsøger at gøre det anderledes.
UPSTRÖM er en dansk virksomhed grundlagt i 2019 af brødrene Jacob og Casper Sabir. De producerer ladere og kabler til elektronik med fokus på genbrugsmaterialer og ansvarlig produktion. UPSTRÖM er certificeret som B Corp — en international standard for virksomheder, der forpligter sig til at balancere profit med hensyn til mennesker og miljø.
Hvorfor er dette relevant? UPSTRÖM viser, at det er muligt at arbejde med de eksternaliteter, I har lært om — men også at det er svært. Deres Scope 3-udledninger (fra leverandørkæden) udgør 98,9% af deres samlede klimaaftryk og er stadig en stor udfordring. Det illustrerer, at løsninger kræver forandringer i hele værdikæden.