Den menneskelige pris
Vi har set, hvordan telefonen samles i Kina. Men hvor kommer materialerne fra? Og hvem betaler den virkelige pris for vores smartphones?
Vores behov for metaller har altid haft en menneskelig omkostning. I dette stop ser vi på to eksempler: konfliktmineraler og børnearbejde i Congo (nutid) og Cerro Rico i Bolivia — et bjerg der har leveret metaller i 500 år med millioner af dødsfald.
Undervejs opdager vi en ubehagelig sandhed: Nogle af mineralerne i din smartphone kan have finansieret væbnede konflikter og involveret børnearbejde. Men vi ser også på, hvad verden gør for at forbedre forholdene.
Konfliktmineraler er råstoffer, hvis udvinding finansierer væbnede konflikter eller involverer menneskerettighedskrænkelser.
De fire konfliktmineraler
Hvordan finansierer mineraler konflikt?
- Væbnede grupper kontrollerer miner eller transportruter
- De kræver "skat" eller tvinger lokalbefolkningen til at arbejde
- Mineralerne sælges og smugles ud af landet
- Pengene bruges til at købe våben og fortsætte konflikten
- Mineralerne blandes med "rene" mineraler og ender i din telefon
Den Demokratiske Republik Congo
Konflikten i det østlige Congo har siden 1998 kostet millioner af menneskeliv og skabt en af verdens største humanitære kriser. Mineraler har finansieret væbnede grupper på alle sider. Konflikten fortsætter i 2025 — senest med M23-oprørernes offensiv og nye fredsforhandlinger.
Dit smartphone-batteri indeholder kobolt — og hovedparten af verdens kobolt kommer fra ét land: Den Demokratiske Republik Congo.
Kobolt i tal
| Fakta | Detaljer |
|---|---|
| Markedsandel | 70-75% af verdens kobolt kommer fra Congo |
| Børnearbejdere | Op til 40.000 børn i småskala miner |
| Dagløn | $1-3 pr. dag |
| Sikkerhed | Intet eller minimalt sikkerhedsudstyr |
| Anvendelse | Lithium-ion batterier (telefoner, elbiler) |
Småskala minedrift
Småskala minedrift er minedrift udført af individer eller familier:
- Grave med skovle og hakker i hånden
- Ingen tunneler — åbne gruber der kan kollapse
- Ingen ventilation — giftige gasser og støv
- Børn bruges fordi de er små og kan komme ned i snævre huller
- Mineralerne sælges til mellemhandlere → ender i batterier
Opsummering
I denne lektion har vi lært, at:
- Tin fra cassiterit viser, hvordan et mineral rejser fra Congo til din telefon
- Konfliktmineraler kan finansiere væbnede konflikter
- 70-75% af verdens kobolt kommer fra Congo, ofte fra miner med børnearbejde
- Cerro Rico i Bolivia illustrerer 500 års menneskelig omkostning ved minedrift
- Småskala minedrift beskæftiger 40-50 millioner mennesker verden over
- Opgradering — både økonomisk og social — er mulig men kræver investering og vilje
- Regulering forsøger at skabe gennemsigtighed, men løser ikke grundproblemet
Næste stop: Vi bevæger os til smelteværkerne — hvor malm omdannes til rent metal. Hvorfor ligger de, hvor de gør?
Kilder
- Amnesty International (2016): "This is What We Die For: Human Rights Abuses in the Democratic Republic of the Congo"
- Apple: Conflict Minerals Report (årlig)
- EU (2021): Conflict Minerals Regulation
- Global Witness: Rapporter om konfliktmineraler
- Gram, B. & Pedersen, G. (2015): "Cerro Rico - Det rige bjergs forbandelse", Geografisk Orientering nr. 5
- Alliance for Responsible Mining: responsiblemines.org
- World Bank (2020): "State of the Artisanal and Small-Scale Mining Sector"