I sidste lektion så vi, at en smartphone passerer gennem mange lande og virksomheder på sin vej fra råstof
til færdigt produkt. Men produktionskæden fortæller os kun hvor tingene foregår — ikke hvem der
tjener pengene.
Når vi vil forstå den økonomiske side, bruger vi begrebet værdikæde.
En værdikæde er den samme fysiske kæde, men nu ser vi på, hvordan værdi skabes og fordeles i hvert led.
Hvad er "værdi"?
Værdi opstår, når et produkt bliver mere værdifuldt. Når en minearbejder graver kobbermalm op, skaber han
værdi. Når malmen smeltes til rent kobber, skabes mere værdi. Når kobberet bliver til en ledning, endnu
mere. Og når ledningen monteres i en iPhone, stiger værdien dramatisk.
Værditilvækst: Samme materialer stiger dramatisk i værdi gennem kæden
Men her er det interessante: Værdien fordeles ikke ligeligt. Den minearbejder, der
gravede kobberet op, får måske 2 dollars om dagen. Apple, der sætter sit logo på det færdige produkt,
tjener hundredvis af dollars per telefon.
Tal fra virkeligheden
Da forskere fra University of California analyserede en iPhone, fandt de denne fordeling:
58% Apple (design, branding, profit)
36% Komponenter (Japan, Korea)
6% Samling (Kina)
Køberstyrede vs. producentstyrede kæder
Forskere skelner mellem to typer værdikæder:
Køberstyrede værdikæder
Store mærkevarefirmaer styrer kæden. De designer og markedsfører,
men overlader produktionen til andre. Eksempler: Apple, Nike, H&M.
Producentstyrede værdikæder
Store producenter kontrollerer selv produktionen. De investerer i
teknologi og har specialviden. Eksempler: Boeing, Intel.
Smartphonebranchen er et klassisk eksempel på en køberstyret værdikæde. Apple og Samsung
designer telefonerne, men Foxconn i Kina fremstiller dem.
Nøgleaktører og magt
Den virksomhed, der har mest magt i værdikæden, kaldes nøgleaktøren.
Nøgleaktøren bestemmer:
Hvem der får lov at være leverandør
Hvilke standarder
der skal overholdes
Hvilke priser der betales
Hvornår og hvor meget der skal leveres
Dialog til oplæsning Journalist (J) interviewer ekspert (E) i et studie.
Journalisten har sin telefon og en takeaway-kaffe foran sig.
J: Min t-shirt kostede 150 kroner. Den er lavet i
Bangladesh — det står på mærket. Så den har rejst fra Asien til Danmark?
E: Den har været i mindst fem lande, faktisk.
J: Fem? Den er jo bare bomuld og tråd.
E: Bomulden er fra Indien. Den blev sendt til
Kina og lavet til stof. Så til Bangladesh, hvor den blev syet. Men designet? Det lavede svenskere i
Stockholm. Og så blev den solgt her i Danmark.
J: Okay, så alle fem lande deler de 150 kroner?
E: De deler dem — men ikke ligeligt. Slet ikke.
J: Hvem får mest? Bangladesh, der lavede alt
arbejdet?
E: Nej. De får omkring 5 procent.
J: ...Fem procent?
E: Butikken i Danmark får over halvdelen.
Designerne i Sverige får en fjerdedel. Resten deles mellem Indien, Kina og Bangladesh.
J: Det lyder... unfair?
E: Det er i hvert fald ikke dem, der arbejder
hårdest, der tjener mest. Tag din kaffe der — hvad gav du for den?
J: 40 kroner.
E: Caféen får omkring 30 af dem. Bonden i
Etiopien, der dyrkede kaffen, fik måske 1-2 kroner.
J: Så han kan ikke bare kræve mere?
E: Hvem skal han kræve det af? Der er tusindvis
af kaffebønder. Men kun en håndfuld store opkøbere. Hvem har magten i den situation?
J: Opkøberne.
E: Præcis. Det samme med bananer. Fem
supermarkedskæder køber næsten alle bananer i Europa. Producenterne må tage den pris, de får tilbudt.
J: Så de fattige lande er bare fanget?
E: Ikke nødvendigvis. Etiopien har gjort noget
smart. Før solgte de bare rå bønner. Nu brænder de selv kaffen og sælger den færdig.
J: Og det hjælper?
E: Samme bønne, meget højere pris. Det kaldes
opgradering — man flytter sig op i værdikæden.
J: Kan alle gøre det?
E: Taiwan syede tøj i 1960'erne. I dag laver de
computerchips. Det tog 50 år, men de gik fra bunden til toppen.
J:(kigger på sin telefon) Og den her er
sikkert også en værdikæde?
E: Mindst 40 lande. Men det er en anden
historie.
I skal analysere figuren, som viser smartphonens værdikæde.
Tallene fra Apple-undersøgelsen
Brug disse tal til at udfylde figuren:
Apple (design, branding, salg): 58%
Komponenter (Japan, Korea): 36%
Samling (Kina): 6%
Smartphonens værdikæde — fra råstof til forbruger
1
Beskriv figuren:
Hvad viser figuren?
Hvilke aktører/led er med i kæden?
Indsæt tallene for Apple-værdikæden på de rigtige steder
2
Forklar:
Hvorfor tror I, Apple får så stor en andel (58%)?
Hvad gør de, som er så værdifuldt?
Hvorfor får samlingen i Kina kun 6%, selvom det er fysisk krævende arbejde?
3
Anvend erhvervsbegreber:
Hvilke dele af kæden hører til primære erhverv (råstofudvinding)?
Hvilke dele er sekundære erhverv (forarbejdning/produktion)?
Hvilke dele er tertiære erhverv (service, design, salg)?
Hvilken erhvervstype tjener mest? Hvorfor?
4
Vurder:
Er denne fordeling "retfærdig"?
Hvem burde få mere/mindre?
Hvad kunne ændre fordelingen?
Vi ser de første 12:30 minutter af dokumentaren "Freightened — The Real Price of Shipping".
