6. Stop

Minen — Geologi

? Hvordan dannes malm?
? Hvad er en reserve?
? Hvornår kan det betale sig?

Hvor det hele begynder

Vi er nu nået til begyndelsen af produktionskæden: minen, hvor metallerne til din telefon udvindes fra jorden.

I denne lektion fokuserer vi på geologien: Hvordan dannes malm? Hvornår er det værd at grave? Og hvad er forskellen på en ressource og en reserve?

Bingham Canyon kobbermine nær Salt Lake City, Utah
Bingham Canyon-minen nær Salt Lake City, Utah — en af verdens største åbne kobberminer. Minen er over 1 km dyb og 4 km bred og har produceret kobber siden 1906.

1Hvornår er en sten en malm?

Alle metaller i din telefon er udvundet fra jordens skorpe. Men hvornår er en sten bare en sten — og hvornår er den en malm?

Definition af malm

En malm er en bjergart, hvorfra det kan betale sig at udvinde metal. Det afhænger af:

1.

Lødighed

Hvor høj koncentration af metallet?

2.

Pris

Hvad kan metallet sælges for?

3.

Teknologi

Kan vi udvinde det effektivt?

2Lødighed — Hvor koncentreret er metallet?

Lødighed (engelsk: "grade") angiver, hvor meget metal malmen indeholder.

Eksempler på lødighed

Metal Typisk lødighed Kommentar
Jern 30-65% Høj — relativt let at udvinde
Kobber 0,5-2% Lav — kræver store mængder malm
Guld 1-5 g/ton Meget lav — kun værd pga. høj pris
Kobolt 0,1-0,5% Ofte udvundet som biprodukt

iPhone som "guldmalm"

Her kommer en overraskende sammenligning:

  • Gennemsnitlig guldmalm: 1-5 gram guld pr. ton (0,0001-0,0005%)
  • Din iPhone: ~0,034 gram guld pr. 113 gram telefon
  • iPhone-"lødighed": 0,034g / 113g = 0,03%
Forsøg

Beregn lødigheden af en jernmalm

I dette forsøg bestemmer du densiteten af en jernmalm vha. Archimedes' lov og beregner lødigheden ud fra en to-komponent blandingsmodel.

Åbn vejledning (PDF) →

3Hvor dannes malm?

Malm dannes over millioner af år ved geologiske processer. De kan overordnet ordnes efter temperatur og mekanisme:

Malmdannelsesprocesser
Organiseret efter temperatur og mekanisme
🔥 HØJ TEMPERATUR
Smeltepunkt & tyngde
Uden vand — Magmatisk

Mineraler med højt smeltepunkt krystalliserer først og synker. Opkoncentreres i lag på bunden af magmakammeret.

Eksempler: Bushveld (Cr, Pt) · Sudbury (Ni, Cu)

Magmatisk differentiering — afkøling
Opløselighed i varmt vand
Med vand — Hydrotermalt

Mineraler opløses i varmt vand (150–600°C) og transporteres. Udfældes når vandet afkøles tættere på overfladen.

Eksempler: Black smokers · Porfyr-kobber · Cypern (Cu, Zn)

Hydrotermal sort ryger (black smoker) Hydrotermale forekomster ved subduktion
🌧️ LAV TEMPERATUR
Forvitring & opløsning
Forvitring

Letopløselige grundstoffer (Mg, Ca, Na) udvaskes af regnvand. De tungtopløselige (Al, Fe, Ni) bliver tilbage og opkoncentreres.

Eksempler: Bauxit / Al (troperne) · Laterit-nikkel (Indonesien) · BIF / Fe

Forvitring — rødjord og bauxit
Tyngde & transport
Sedimentær transport

Tunge mineraler koncentreres af vandbevægelse, fordi de synker hurtigere. Fordampning efterlader salt- og litiumaflejringer.

Eksempler: Placer-guld (floder) · Evaporitter (Li, NaCl)

Placer-guld i flodaflejringer

Bemærk den afgørende forskel i mekanisme:

  • Ved høj temperatur uden vand er det forskelle i smeltepunkt og tyngde der adskiller mineralerne — tunge krystaller synker i magmaen.
  • Ved høj temperatur med vand er det forskelle i opløselighed der er drivkraften — metaller opløses i varmt vand og udfældes, når temperaturen falder.
  • Ved lav temperatur er det forvitring (kemisk nedbrydning af bjergarter) og fysisk transport (vand, tyngdekraft) der koncentrerer mineralerne.
Uddybende tekst

Vil du vide mere om malmdannelse?

Læs den uddybende tekst om grundstoffordeling, det geologiske kredsløb og sammenhængen mellem tektoniske miljøer og malmforekomster.

Læs uddybende tekst →

4Ressource vs. Reserve

To centrale begreber i forståelsen af råstoffer:

Ressource

Den mængde af et råstof, geologer estimerer findes — både kendt og ukendt, rentabelt og ikke-rentabelt at udvinde.

"Alt der potentielt er der"

Reserve

Den del af ressourcen, der er både kendt OG økonomisk rentabel at udvinde med nuværende teknologi og priser.

"Det vi ved vi kan grave op nu"

Reserven er dynamisk!

Reserven er ikke en fast størrelse. Den ændrer sig når:

  • Prisen stiger: Malm med lavere lødighed bliver rentabel → reserven vokser
  • Prisen falder: Nogle forekomster bliver urentable → reserven skrumper
  • Ny teknologi: Tidligere uudnyttelige forekomster åbnes → reserven vokser
  • Ny opdagelse: Ny forekomst findes og kortlægges → reserven vokser
Video: Ressource-reservemodellen
Video: Ressource-reservemodellen
Opgave 6.1

Ressource-reserve modellen

Forestil dig fire scenarier og beskriv, hvad der sker med reserven:

Scenarie 1: Prisen på kobber stiger 50%

  • Hvad sker med reserven? Hvorfor?
  • Hvilke miner påvirkes?

Scenarie 2: Ny udvindingsteknologi udvikles

  • Hvordan påvirker det forholdet mellem ressource og reserve?
  • Giv et eksempel på en teknologi der har gjort dette

Scenarie 3: Stor ny kobberfore komst opdages i Grønland

  • Hvad sker med den globale reserve?
  • Hvad kan det betyde for kobberprisen?

Scenarie 4: Krav om lavere CO₂-udledning i minedrift

  • Hvordan påvirker det udvindingsomkostningerne?
  • Hvad sker med reserven, hvis nogle miner bliver urentable?
Opgave 6.2

Bestem lødighed eksperimentelt

Følg vejledningen ovenfor og bestem lødigheden af den udleverede jernmalm.

Åbn vejledning (PDF) →

Diskussion:

  1. Hvad er jeres estimerede lødighed?
  2. Hvilke fejlkilder er der i metoden?
  3. Er jeres malmprøve værd at udvinde? (Typisk jernmalm: 30-65%)

Opsummering

I denne lektion har vi lært, at:

  • Malm er sten, hvorfra det kan betale sig at udvinde metal — det afhænger af lødighed, pris og teknologi
  • Lødighed angiver metalindholdet og varierer enormt mellem metaltyper
  • En iPhone har faktisk højere "guld-lødighed" end typisk guldmalm!
  • Malm dannes ved geologiske processer som hydrotermale årer og magmatisk differentiation
  • Ressourcen er alt der findes; reserven er det vi kan udvinde rentabelt nu
  • Reserven er dynamisk og ændrer sig med priser og teknologi

Næste stop: Efter at have set problemerne spørger vi: Hvad kan vi gøre? Cirkulær økonomi, Fairphone og andre løsninger.

Kilder