Hvad er en eksternalitet?
Når du køber en smartphone til 8.000 kr., betaler du for materialer, arbejdskraft, transport, markedsføring og virksomhedens profit. Men der er omkostninger, som ikke er indregnet i prisen — omkostninger som bæres af andre mennesker, af naturen eller af fremtidige generationer.
Disse "skjulte" omkostninger kalder økonomer for eksternaliteter.
En eksternalitet er en omkostning (eller fordel) ved produktion eller forbrug, som påvirker en tredjepart — altså nogen, der hverken er køber eller sælger.
Når et smelteværk i Kina udleder CO₂ for at producere aluminium til din telefon, rammer klimaforandringerne ikke kun fabrikken eller dig som forbruger. De rammer bønder i Bangladesh, hvis marker oversvømmes, eller børn i europæiske storbyer, der får astma af luftforurening. Disse mennesker har ikke valgt at være en del af handlen — men de betaler alligevel en del af prisen.
To typer eksternaliteter
Miljømæssige eksternaliteter
Opstår når produktionen skader naturen uden at betale for det:
- CO₂-udledning fra kulkraft
- Giftige kemikalier i vandløb
- Ødelagte landskaber fra minedrift
- Støv og partikler i luften
- Tab af biodiversitet
Eksempel: Aluminium og CO₂
Når et aluminiumsværk i Kina bruger kulkraft, udleder det ca. 16 kg CO₂ per kg aluminium. Et tilsvarende værk i Island, der bruger vandkraft, udleder kun ca. 2 kg. Forskellen — 14 kg CO₂ — er en eksternaliseret omkostning, som det globale samfund betaler gennem klimaforandringer.
Eksempel: Kobolt og børnearbejde
I koboltminerne i DR Congo arbejder mange børn under farlige forhold. De får måske 1-2 dollars om dagen for arbejde, der giver dem lungesygdomme og fratager dem muligheden for uddannelse. Disse omkostninger er ikke indregnet i prisen på det batteri, der ender i din smartphone.
Markedspris vs. reelle omkostninger
Den pris, du betaler i butikken, afspejler kun de private omkostninger — altså hvad det har kostet virksomhederne at producere, transportere og sælge varen.
De reelle omkostninger (også kaldet sociale omkostninger eller samfundsøkonomiske omkostninger) inkluderer også eksternaliteterne.
Når eksternaliteterne ikke er indregnet i prisen, opstår der en markedsfejl. Varen ser billigere ud, end den faktisk er for samfundet. Det betyder, at der produceres og forbruges mere, end der ville gøre, hvis prisen afspejlede de reelle omkostninger.
Hvorfor eksternaliserer virksomheder?
Virksomheder eksternaliserer ikke nødvendigvis af ondskab. Der er strukturelle årsager:
1. Konkurrence
Hvis én virksomhed frivilligt betaler for sine miljøomkostninger, mens konkurrenterne ikke gør, bliver dens produkter dyrere. Den risikerer at miste kunder.
2. Manglende regulering
I mange lande er miljøkrav og arbejdstagerrettigheder svage eller håndhæves ikke. Det er billigere at forurene end at lade være.
3. Geografisk afstand
Forureningen sker i Kina eller Congo — langt fra forbrugerne i Danmark. Det er nemmere at ignorere det, man ikke kan se.
4. Tidsmæssig afstand
Klimaforandringer rammer primært fremtidige generationer. De har ingen stemme i dagens beslutninger.
Spørgsmål til eftertanke
Tænk over disse spørgsmål, inden vi mødes til næste lektion:
- Hvem har ansvaret for eksternaliteterne — producenten, forbrugeren eller staten?
- Ville du betale mere for en smartphone, hvis prisen inkluderede de reelle omkostninger?
- Er det retfærdigt, at mennesker i fattige lande bærer eksternaliteterne fra produktion til rige lande?
- Kan markedet selv løse problemet med eksternaliteter, eller er der brug for regulering?
Nøglebegreber
Kilder
- Fold, N. & Larsen, M.N. (2014): "Globalisering og globale værdikæder", Geografisk Orientering
- MiMa (2019): "Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation", GEUS
- Coppola, F. (2010): "The Basics of Externalities", Finance & Development, IMF. imf.org